Forestil dig at være så presset at du slet ikke opdager at du går 30% over dit omsætningsmål for et helt år!
Tillæg så en dyb sorg, et dødsfald og et brud med kærligheden.

Sådan var mit liv, da jeg sagde ja til tre dage hos Vivi Schmidt på Vedelshavegaard på Nordfyn.

Jeg var færdig.
Og græd mig i søvn ofte, fordi jeg var så træt og følte at jeg ikke havde mere at give.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg sagde ja til.
Bare at det var tre dage med overnatning, at jeg skulle være der alene og at det var en blanding af stilhed, behandlinger og samtaler.

Det var en veninde der havde anbefalet mig Vivi. Nogen gange er det som om, andre bedre kan se, hvad der foregår i vores liv, end os selv.
Sådan er det i hvert fald tit for mig, når jeg ender i Hamsterhjulet, hvor jeg tror at den eneste løsning er at løbe hurtigere, sove mindre og arbejde hårdere.

Som sendt fra himlen dukkede Vivi Schmidt op og uden tøven sagde jeg ja og glemte i mellemliggende periode, indtil jeg skulle afsted, alt om hvad der ventede mig.

3. januar pakkede jeg min taske og vendte snuden mod Fyn.
Motorvejens asfalt forsvandt under bilen, træer susede forbi vinduerne og himlen pakkede mig ind i hvide skyer, alt imens ét spørgsmål blev ved med at dukke op.
Et Vivi havde stillet mig i telefonen;

'Hvad kunne du tænke dig, at få ud af at være her?'

Et fuldstændig reelt spørgsmål.
Som havde luret i mit baghovedet, men som ikke havde noget svar.

Da jeg drejer ind på den sidste vej, en lille asfaltvej mærker jeg en uro i mig, en sitren - som det vakuum der nogen gange opstår i mig på tærsklen imellem ønsket og behovet om at slappe af og finde ro og det reelle tempo indeni mig.

Jeg kører ind igennem porten på Vedelshavegaard og sammen med en masse puttegokhøns, kommer Vivi mig i møde.
Hun ser sød ud.
Ligner en maggi terning af ro og kærlighed på én gang og med ét kan jeg mærke, at her må jeg overgive mig og lade en anden tage styringen i de næste par dage.

Måske verdens fineste lille hus - bare til mig!

Vedelshavegaard er en trelænget gård, hvor den ene længe er til mig. En hel længe indrettet med naturen som kompas og hygge og omsorg som fokus.
Her er bløde betongulve at gå på, sutsko til fusserne og en brændeovn der sagte buldrer og byder mig velkommen.
Levende lys, bløde velourpuder og en gyngestol foran brændeovnen danner rammen om tre dage, bare til mig.

Jeg går aldrig med ur og for første gang nogensinde har jeg ladet min computer blive hjemme. Min telefon er slukket og jeg har kun en enkelt krimi med, fordi jeg elsker at lade tiden passere imens jeg selv lader fantasien sætte billeder på det jeg læser.

Ellers er der ikke andet.

Intet tv. Radio eller andet der kan dulme og slukke følelserne i mig.

Bare mig. Tiden. Og Vivi.

Nå ja, og puttegokhønsene - som ikke bare er høns, men glade høns på landet.

Samtaleterapi

Et af de gennemgående elementer i opholdet hos Vivi som har virksomheden Bliv Glad For Livet, er samtaleterapi.
Men jeg har ikke fornemmelsen af at sidde overfor en psykolog, psykoterapeut eller traditionel terapi som jeg har prøvet så mange gange før.
Jeg har det som om jeg sidder overfor en vis.
En som har praktiseret livet. Med og uden ridser i lakken og med en rygsæk fyldt med alt det som livet også har at byde på af udfordringer.

Jeg følte mig tryg i de samtaler. Og langsomt løsnedes der nogle af de udfordringer jeg gik og tumlede med der. Et familie issue. Et kærligheds issue. Noget gammelt barndoms-issue.

Og ikke at det hele blev løst lige der. Men jeg fik et trygt rum, til at dreje i kalejdoskopet igennem hvilket jeg så på mine udfordringer. Efterfølgende har det givet en ro i relationer der var på spil, fordi jeg forsøger at ændre den måde jeg møder dem på. I stedet for at forvente og håbe på, at de kommer til at ændre sig.

Ohhh, og maden...

Jeg elsker mad. Velsmagende mad i flotte farver.

Selvfølgelig spiser jeg ude, fra tid til anden og nyder at få mad serveret, men det der varmer mit hjerte allermest, er når andre laver god mad til mig.

Og Vivi Schmidt laver ikke bare flot mad, lækker mad, velsmagende vegetarisk og økologisk mad - hun laver healende mad.

Mad som understøtter det du er på Vedelhavesgaard for.

Jeg fik rodfrugter og spicy mad. For at rense ud og for at styrke rødderne i mig selv.
Og jeg kan stadig huske smagen af hendes hjemmelavede omelet, lette salater, sprøde bagte rodfrugter... du kan i øvrigt se nogle af hendes opskrifter på hendes Instagram profil her.

Din proces starter det øjeblik du booker dit ophold

Til trods for at jeg nærmest aldrig er syg, var jeg ugen op til jeg skulle afsted, syg. Snottet, hovedpine, udslæt i mit ansigt og min krop var helt tør trods lotion, scrub, olier, mm.

Helt normalt sagde Vivi da jeg landede - de fleste begynder en udrensning det øjeblik de booker opholdet, helt uden at vide det.

Og jeg havde da ganske rigtigt både ryddet op i samtlige skuffer, hylder, kælderen og generelt i mit hjem. Brugt de sidste rester creme, olier, mm., fået gjort rent i alle hjørnerne og til sidst fulgte jeg selv. Mærkelig rækkefølge egentligt, at det ikke var mig først, men sådan var det.

Tiden gik i stå og min krop bestemte

En del af opholdet hos Vivi var healing og omsorgsmassage, men en ting som vitterligt allermest har imponeret mig, efter jeg kom hjem, var; der var ingen agenda, ingen planer.

Nogen gange kunne Vivi sige; 'Jeg kommer tilbage kl. 17 og så er der massage' eller 'Jeg lukker mig ind imorgen tidlig og tænder op i brændeovnen og kommer med morgenmad kl 9'.

Og jeg anede ikke hvornår klokken var 17. Eller 9 for den sags skyld.

Det gav en genfunden respekt for tiden og en mulighed for at gå på opdagelse i 'hvor lang tid er en time' for eksempel, hvis jeg gik en tur.

Velvidende at det var pisseligegyldigt, for der var dybest set ikke noget jeg kunne komme for sent til. Jeg spiste når jeg var sulten. Sov når min krop var træt og jeg fik lov til at flyde med tiden og det som var.

For mig var det helt unikt.