'Den næste sang er dedikeret til dig og til at du kan røre dig selv. Til at give dig selv omsorg og mærke din krop'. Ordene kommer fra søde Mie Moltke under Feminine Flow.

Kirk & Feminine Flow

3. gang jeg er til Feminine Flow skal vi røre os selv. Vi havde om 2. chakra og i mandags til flow var temaet 'beundring'. Begge gange har der været sange dedikeret til at røre os selv.
Et spændende tema, som jeg tror vi kvinder er gode til at dyrke ved andre, men sjældnere omkring os selv.
Grænseoverskridende? Det tror jeg vist nok!

For selvom jeg er et fysisk menneske, der virkelig nyder at kramme, røre, holde i hånd, sove i ske og som virkelig kan savne at vågne op om morgenen ved siden af et andet menneske og kravle ind til varm hud, lade hovedet falde til ro, lige dér på skulderen og lade næsen finde vej ind til en hals der dufter af i går, så er det noget andet at røre ved andre med omsorg og kærlighed og så røre ved mig selv.
For mig har der ligget noget ultrafeminint ved at røre ved sig selv og hvor gik grænsen i øvrigt imellem selvkærlighed og polsk havneluder-agtige tendenser? Jeg har aldrig tidligere opfattet mig som super feminin, måske egentlig heller ikke feminin som sådan. Jeg har været sådan en bulderbasse, ud over stepperne-fikser-typen med fokus på deadlines, to-do lister og karriere.

Men for fa'en hvor er det rart.

Når først jeg lige kom over 'Åh, gud hvad nu hvis de andre tror.. xyz' og så kunne du ellers indsætte alskens udu i den sætning. Men det gør de jo ikke, for jeg beundrer i virkeligheden selv når en kvinde kan røre ved sig selv. Og nej, vi snakker ikke nødvendigvis om at onanere eller noget som er seksuelt. Men en omsorg og en connection til sin egen krop. Til min krop. Den jeg har hadet og frastødt i så mange år. Den jeg har tævet med effektiv og tung træning, for at nå ambitionen om et kvindeideal og en bikiniklar krop - hele året!

I mandags skulle vi igen lade vores egne hænder kærtegne kroppen. Og så stod jeg der og tog mig selv i at tænke: Hold kæft manner, det kører da egentligt meget godt og jeg var glad for min krop. Jeg mærkede faste lår, bløde bryster, smukke kraveben, en lidt blød mave som faktisk slet ikke er så tyk som jeg nogengange går og bilder mig selv ind. Jeg så også fødder med ar efter operationer og hvide Vitiligo pletter. Men der var ro indeni. Det er jo mig. Det er min krop. Og den fortjener kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Den er ikke bare et hylster som bærer rundt på mig som jeg er dis-connected fra.

Så jeg er begyndt at tage mig tid når jeg vågner eller går i seng til at røre ved min egen krop. Efter badet smører jeg mig ind i creme, tager mig tid og giver min krop mere opmærksomhed. Og i øvrigt kigge på den med kærlighed i stedet for at 'skælde den ud' og tale ned om den.

Det lykkes ikke hver gang, men jeg øver mig. For kærligheden skal komme indefra.

Kærlig hilsen