Der er noget jeg har puslet over.
For nyligt blev jeg droppet. Det var overskriften og ja, det var en relation som ophørte. Og ja, jeg var lidt ked af det. Men egentlig ikke så ked af at det lige var den relation der ophørte, som det var konceptet med at blive droppet.

Han smider guld på gaden

Det der overraskede mig, eller måske egentlig ikke, men som har givet mig en refleksion med, var at andre havde travlt med at skrive at han da var en hat, en klovn og diverse andet i ægte Egon Olsen stil og dybest set havde travlt med at skrive at han da smed guld på gaden.

Tak for komplimenten

Jeg har selv været der; veninde bliver droppet og jeg tyer til 'han er da også bare en klaphat... han ved ikke hvad han går glip af, det er hans tab' og så videre ud af den tangent. Så jeg er ikke bedre selv. Tak for kærligheden og opmærksomheden, og for den fine kompliment der jo selvfølgelig ligger i at 'han' bliver gjort til syndebukken. Og jeg tænker at vi gør det, for at få den anden til at få det bedre. Bekræfte at jeg, i dette tilfælde, er en dejlig og attråværdig kvinde, mm.
Men det har han faktisk ikke fortjent.
For sagen er, at ulig Sommer-røvhullet som tog mig længe at tilgive og komme over, var ham her, ikke et røvhul. No offence. Han var egentlig bare sød og skøn, intelligent og sjov. Det var bare ikke et match. Som egentlig ikke har noget at gøre med om en eller begge ikke var 'gode nok'.

He's just not that into you

Vi har tendens til at ville tilskrive skyld i konflikter, brug for at ville finde en syndebuk og et 'hvorfor' i de fleste sammenhænge. Men nogen gange er der ikke en syndebuk og nogen gange er netop denne skyld-placering irrelevant. Nogen gange så er sagen jo bare: He's just not that into you.
Og inden der går tusind kvinde-analyser i den, for lad os sande at det er fristende, så er jeg (og dig i øvrigt også), stadig en virkelig dejlig kvinde og han en dejlig mand, selvom relationen ikke skal bestå.

Så han er altså ikke en idiot og i princippet har han ikke smidt guld på gaden. Og det er ikke for at sætte mit eget lys under en skæppe, men mere for at sige at indlægget ikke handlede om at gøre ham til en syndebuk, eller lukrere på medlidenhed, men mere om at forsøge at skille skidt og kanel fra hinanden i forhold til hvorfor jeg blev ked af det. Egentlig for at du måske kunne det samme, hvis du en dag står i samme situation.

Så jeg vil selv forsøge at være nysgerrig næste gang jeg selv bliver droppet eller min veninde er blevet det, i stedet for at være fordømmende overfor fyren. For det kan jo være at det faktisk bare er rigtig fint at relationen ikke skal være, uden at det betyder at vi ikke er 'lækre' mennesker som er værd at elske. Heldigvis.

Kærlig hilsen