Kender du det, at miste dig selv (lidt) i en ferie?

Jeg gør.

Jeg elsker min familie, men ikke at være sammen med dem hele tiden.

Jeg elsker også at høre min datter fortælle sjove og skøre historier, men jeg får pip hvis jeg skal høre på hende hele tiden.

Jeg elsker at spise dejlig mad med min familie, men jeg elsker også at spise gode måltider med veninder, venner og andre gode mennesker.

Det glemmer jeg tit når jeg har ferie med min familie.

Og det ender som regel med at jeg bliver en ret træls udgave af mig selv, som snerrer lidt, sover dårligt og som bare ikke orker min familie så meget som et sekund mere.


Så ved jeg det er tid.
Til mig.
Alene.

Ja, det var det faktisk et godt stykke tid for jeg bare begyndte at sige 'mmmmhhh...' til alt min datter siger og synes at Janus er det mest irriterende menneske i verden, alene på grund af den måde han tygger på... holy fuck manner!

Så idag sidder jeg her i roen på kirkegården midt i Svendborg.

Jeg elsker at her er ro, grønt og smukt, lige midt i det hele.

Jeg har læst dameblad langsomt, drukket en sodavand og spist lækre chokolademandler... som jeg ikke skulle dele med nogen!

Ahhh, hvilken salighed.

Og jeg kan mærke hvor meget jeg glæder mig til at danse igen i næste uge.

Næste onsdag d. 20. juli og 2 onsdage frem kl. 16-17.30 er der gratis sommer dans.

Både for dig der har været med før, og dig der overvejer at prøve feminine groove dance. Du må være med 1 gang eller alle 3. Du må komme alene, eller tage din veninde/kollega/nabo/søster med - bare det er en voksen, dejlig kvinde, så er alt godt!

Det eneste du bare skal gøre, er at tilmelde dig, da der er begrænset antal pladser og så jeg er sikker på at have købt sommer snacks nok.

Shit, hvor bliver det bare opturs dejligt at åbne dørene om en uges tid til dejlige kvinder som får et kærligt pusterum til dans, sved på panden, at connecte med sig selv og vel nok Svendborgs skønneste kvindefællesskab.

Vi ses snart.

Du kan tilmelde dig >> her <<

Kærlig hilsen Kirk