Jeg har besluttet mig for at 2016 bliver et fanfuckingtastic rockstar-år. Og sådan bliver det bare.
Ikke fordi 2015 var et dårligt år, for det var det ikke. Det var et virkelig spændende år.
Et år, hvor mange eksistentielle spørgsmål dukkede op i mit liv, allermest udløst af at blive selvstændig.
Det har været en renselses-proces på mange måder. Ikke kun fysisk i mit hjem, hvor jeg har solgt ud af fortidens minder om et fælles hjem og tøj jeg alligevel aldrig får brugt, men også mentalt og i mine relationer.
Det blev et år, hvor jeg fik sagt farvel til seneste forelskelse, som gav mange tanker om tilgivelse, hvordan, hvor og hvorfor og for hvis skyld?
At slutte fred med min krop
2015 blev også året hvor jeg tog de første skridt til at slutte fred med min krop.
Det var også et år hvor jeg sagde farvel til ikke kun én men to relationer, tidligere veninder, som jeg har kendt i henholdsvis 6 og 15 år. Men de seneste år var det ikke en sund relation for mig, så spørgsmål om hvor vidt relationer skal bestå qua anciennitet eller kærlighed, opstod og resulterede i at jeg på populær-dansk slog op med den ene. I det andet tilfælde blev jeg slået op med. Mindst ligeså lærerigt og givende, selvom det er noget jeg oplever at vi danskere er enormt konfliktsky omkring.
Manøvren med at blive selvstændig har lært mig at mærke efter og pludselig var der tanker omkring hvorvidt min karriere havde været et resultat af et drive baseret på titler, lyst til at arbejde med det jeg har gjort, et resultat af at være vokset op med reklamesnakken hen over nakkestegen... refleksioner som alle sammen ledte til spørgsmålet om hvor vidt jeg egentligt nogensinde har drømt om at være marketing ansvarlig.
Og i virkeligheden er fortiden irrelevant, men henledte selvfølgelig spørgsmålet om hvad ville jeg så?
Hvad var vigtigt for mig og ikke mindst hvad var vigtigst når nu jeg skulle vælge? At kunne køre i en lille lækker dyt eller bo hvor jeg gør? Frihed eller økologisk mad?
Det er tanker som for mig har været specielle i 2015, men som jeg tror langtfra er så skide specielle for os mennesker i det store hele. Så jeg har tænkt mig at dele dem med dig løbende.
Jeg håber du har lyst til at læse med og måske dykke ned i nogle af de tanker som er relevante for dig.
Kærlig hilsen
Kirk Rønler
Hvis du har lyst til at følge med behind the scenes, så følg mig på Instagram.